Om dsgn cph

Endnu en webshop?! - Good point, men jeg bilder mig nu alligevel ind, eller håber, at jeg kan bidrage med lidt andet end bare endnu en internetshop. Jeg har endnu ikke så mange varer - det tager tid af finde, og jeg går op i om ting har en historie og er godt håndværk, og jeg bestræber mig på at finde unikke ting som man måske ikke lige ser overalt. Så hellere få men gode ting og der skal nok komme mere hen ad vejen.

Hvem er jeg? - Jeg hedder Mette Myhlendorf og bor på Frederiksberg med mine to drenge. Jeg er uddannet Grafisk Designer og arbejder på DR. Min interesse for indretning og design kommer hjemmefra.  Jeg er datter af arkitektfar og flasket op med gedigent dansk design. Min mor slæbte mig altid med til keramikværkstedet i Lille Strandstræde i 80'erne og jeg var fascineret af håndværket.